All Categories
Product Description PEARL JAM The More You Need - The Less You Get er en road movie med fortællinger foran, bagved og på scenen fra mere end 20 dynamiske og unikke koncerter - lige fra Barcelona, Hawaii og New York til Berlin og Buenos Aires. I to årtier har Henrik Tuxen været tæt på bandet, og i bogen deler han generøst endnu ikke publicerede interviews, billeder, baggrundsviden og personlige anekdoter. Tuxen har fulgt Pearl Jam, siden Seattle-scenen bragede igennem i start-90'erne og har kendt bandet personligt siden 1996 som fan, ven, journalist og senere som kontaktformidler til flere af de ni familier, der hver mistede et barn under bandets koncert på Roskilde Festival 30. juni 2000, hvor Tuxen så koncerten fra scenen. Bogen er derfor også en fortælling om tragedie og sorgbearbejdelse, om kærlighed og nye, stærke relationer på tværs af alder, livsstil og kulturer."Vi har aldrig ønsket, at der skulle skrives en officiel biografi, hvor vi udtaler os, og sådan har vi det stadig. Men vælger du at skrive om dine egne oplevelser og vurderinger på baggrund af alt, som er sket og alt, hvad vi har oplevet sammen, vil jeg meget gerne bidrage med det, jeg kan. Det ville jeg synes var meget interessant at læse og en vigtig historie at fortælle", Stone Gossard, Pearl Jam. About the Author Henrik Tuxen er rockjournalist og har siden 1996 blandt andet skrevet tæt på 100 forsidehistorier til musikmagasinet Gaffa, og flere interviews med Pearl Jam er blevet oversat og brugt som del af bandets officielle presse. Tuxen er musiker og tidligere bassist og backingvokalist i primært Sharing Patrol, og han har publiceret bøgerne Kashmir: Fra Nirvana til Rocket Brothers, I Pearl Jams Fodspor - før og efter Roskilde og Gaffas Kulturkanon.